Energioptimering


Energi
Verdens samlede energiforbrug er siden 1980 steget med 45%, og forventes at være steget yderligere 70% i 2030. 
Privatboliger, institutioner, kontorbygninger og industri står for 72% af det samlede energiforbrug, hvor en bygning i gennemsnit bruger 20% mere energi end nødvendigt.

I langt de fleste tilfælde er en af de mest effektive måder at reducere omkostningerne, energiforbruget og derved CO2-udledningen, at man aktivt sætter fokus på, hvordan, hvor og hvornår energien bruges.


I tæt dialog med vores kunder leverer vi på el-området løsninger, der varierer fra mindre indsatser med lave tilbagebetalingstider til mere omfattende energitiltag, hvor formålet altid er at reducere energiforbrug, driftsomkostninger og CO2-udslip.

Vi kan også tilbyde vores kunder mulighed for at opleve den nyeste teknik og de nyeste produkter inden for blandt andet energibesparelser og komfort til bolig- og erhvervsbyggeriet, i Lemvigh-Müller´s NyEnergi centeret i Aalborg, som er indrettet med stande og produkter fra 27 producenter.

Lys
At slukke lyset efter dig er stadig det bedste råd hvis du vil spare på energien til belysning. Men du kan også indrette din bolig, så du får størst udbytte af dagslyset.
Ved at udskifte dine glødepærer til en energisparepærer eller LED lyskilde, kan du spare en masse energi. Du kan spare helt op til 80 % af den energi en almindelig gløde pærer bruger, ligesom den typisk holder 8-20 gange længere, og hvor du ved skiftet til energisparepærer eller LED kan spare mellem 400 kr. – 500 kr. i lyskildens levetid. 
Lysdæmpere sparer også energi og forlænger glødepærens og LED pærens levetid på de steder, hvor lyset gerne må variere.
Med bevægelsessensorer og tænd/sluk-ure kan du styre lyset, så det kun er tændt, når der er behov for dette.

Følgende gode råd er altid gode at efterleve:

  • Sluk lyset efter dig
  • Indret boligen efter dagslyset
  • Brug energisparepærer
  • Brug LED lyskilder
  • Anvend lysdæmpere på steder, hvor lyset gerne må variere
  • Styr lyset med bevægelsessensorer og tænd/sluk-ure
  • Begræns brugen af halogenlys

Kontakt form